Sidse Poulsdatter

Beliggende Ishøj Søndergade 19 i Ishøj landsby.

 

Gården var i 1688 ejet af Sct. Olai Kirke i Helsingør men blev  omkring 1725 overtaget af Benzonsdal Gods. Gården var en større fæstegård som var fritaget for hoveri. I stedet betalte fæsterne et større beløb i landgilde.

I 1740 udgjorde landgilden årligt 10 rigsdaler, 12 tdr. byg, et lam, en gås og 2 høns.

På gårdens jorder lå i gamle dage i Baldersbækken en ”skvatmølle”. Møllens beliggenhed skulle have været lige vest for overkørslen over Baldersbækken altså vejen som fører op til ”Gl. Ishøjgård”. Skvatmøller er den ældste form for vandmøller, der blev opfundet omkring 100 år før kristi fødsel. Møllerne blev drevet af et lille horisontalt hjul med skråtstillede skovle, hvorpå vandet faldt ned. Hjulakslen sad direkte fast på øverste møllesten kaldet ”løberen”. Kraften var kun svag og kværnene derfor små. Der er i tidens løb fundet rester af træværk fra denne skvatmølle.

På gårdens område lå også flere store gravhøje. Gravhøjene blev benævnt ”Ishøj”, ”Lussehøj” og ”Langengknøs”. Ved disse høje lå ifølge overleveringen en trolddomskilde kaldet ”Skævekilden”. Efter sagnet skulle kæmpen ”Isse” være begravet i den gravhøj, der blev kaldt ”Ishøj”. Alle gravhøjene er for længst blevet overpløjet.